Brug af kunstig intelligens på sengeafsnit giver markant færre fald hos patienter

Alarm!

Fru Hansen på stue 23 sidder op og svinger nu benene ud over sengekanten.

Muligheden for at få en alarm allerede når den meget gangbesværede eller delirøse patient gør de indledende øvelser til at stå ud af sengen, gør en stor forskel for, hvor mange patienter, der falder.

Faktisk har det reduceret antallet af patientfald med 83%.

Det gør nemlig, at personalet hurtigere kan træde til og hjælpe patienten og dermed forebygge højrisikosituationer.

Det viser de første data fra Ældremedicinsk Sengeafsnit 205 B.

De fik i juni installeret overvågning på sengestuerne. Systemet fungerer ved, at en sensor på væggen hele tiden overvåger sengestuen. Patientens bevægelser registreres og vises for personalet på en skærm, men patienten er kun vist som et ikon. Systemet viser, om patienten ligger i sin seng, sidder op eller går rundt på stuen.

- Jeg er overrasket over de gode tal. Jeg ved fra især nattevagterne, at det giver en øget tryghed, at de på skærmen kan se, hvad patienterne foretager sig. Samtidig giver det os mulighed for at skabe mere ro for vores delirøse patienter, som netop har brug for at blive skærmet, og dermed blive forstyrret mindst muligt. Nu ved personalet, at de får en advarsel eller en alarm, hvis patienten rører på sig, og det kan mindske de extra tilsyn, der ellers ville være behov for, og samtidig kan vi passe godt på vores patienter. Det er helt klart et kvalitetsløft, siger ledende oversygeplejerske Dorte Nielsen.

Alarmer giver hurtigere hjælp

Personalet kan aktivere en lang række alarmer efter behov. Ud over at forebygge fald, så betyder systemet også, at hvis patienten falder på stuen, sendes der øjeblikkeligt en alarm til personalet. Den effekt kan også ses i data. Patientens tid liggende efter et fald er reduceret med 68%, og personalets reaktionstid er reduceret med 74%.

Data er indsamlet 21 dage inden ibrugtagning og de efterfølgende 87 dage. Det har været hen over en sommerferieperiode samtidig med, at personalet har skulle lære funktionerne at kende, så brugen øges fortsat.

Støtte i kvalitetsarbejdet

Efterhånden som både datagrundlaget og kendskabet til systemet bliver større, kan patienter og personale forhåbentlig få endnu større gavn af systemet.

For Lene Torp Hansen, sygeplejerske med særlig klinisk funktion, sætter det i hvert fald nogle tanker i gang i forhold til kvalitetsarbejdet:

- Der er virkelig potentiale i systemet. Det skal ikke tænke for os, men det kan støtte os i vores arbejde og give adgang til informationer, som vi ikke havde før, men som har betydning, når vi skal hjælpe patienterne bedst muligt. Det gør os klogere på forhold som døgnvariation, søvnkvalitet, hvad årsagen til fald er, om de formodninger, vi har, er korrekte, om patientens fremskridt og meget mere. Det er mange muligheder!

Teton, som er firmaet bag systemet arbejder hele tiden på at udvikle nye funktioner. En af dem er eks. forebyggelse af liggesår ved at sende en påmindelse om mobilisering, hvis patienten ikke har været i bevægelse.

Systemet fremstiller alene patienterne som en neutral figur, er anonymt og overholder etiske og juridiske krav til overvågning.

Kontakt

Dorte Nielsen
Telefon: 97 64 19 94
Mail: dorni@rn.dk